AFGANG FLERKAMERA 2009

Dette er en blog om afgangseleverne fra Flerkamerainstruktør/studieproducer-linien 2009

Det er momentet som jeg er interesseret i. Det er situationen, sekunderne, blikket og reaktionerne eller mangel af reaktioner som er spændene. Det er først efter mand forbinder disse momenter sammen som en historie eller et narrativ opstår. Det er på den måde som studioet virker bedst med sine mange kamerar, store hold og forhøjet situation fornæmmelse.

Det at filme en dokumentar i et studio kan virke som noget nyt, men for mig fungerer studioet på den samme måde som en teaterscene. Vi lader som om vi er et andet sted eller nogen anden, alt imens vi er i studio 6 i DR byen eller Det Kongelige Teater. 

Studioet er et tomt sted, fysiskt og udtryksmæssigt, med mindre mand selv sætter ind medvirkende, møbler, scenografi og lignende. Studioet gør én meget bevidst om sin situation og opfordrer til performans. Medvirkende bliver mere tegnede, mere fokuseret, tændte og bevidste om sin filmiske rolle.

På Filmskolen fik jeg lov til at experimentere og blev altid udfordret til at gå et skridt længere. Filmskolen betød alt i udvikling af mit sprog som filmmager og kunster.

Jeg både elsker og hader studiet. Er du tom for ideer er det næsten ubærligt at skulle derned. Til gengæld kan det forvandle sig til en avanceret legeplads og et meget præcist fortælleredskab hvis du bruger det rigtigt. Til tider kan det være næsten magisk når planlægning og optagelser går op i en højere enhed og du får din karakter til at reagere som du havde udtænkt.

I studiet er der en helt speciel stemning jeg kun før har oplevet når jeg har lavet teater, trods det er to meget forskellige ting. Man arbejder i to planer; Det som kommer på filmen og det som der sker i rummet. For mig er det som sker i rummet lige så vigtigt, men man kan sige at det er et overskudsprodukt vi ikke altid ser i filmen. Ikke desto mindre er det tit det som vi husker og tager med os hjem efter en optagelse. Det er helt utroligt hvilken intensitet som kan opstå i det rum. 

Nogle gange er det vanvittig kompliceret at arbejde med et tomt rum for du starter med ingenting og du får intet foræret før du har taget nogle valg. Netop at turde træffe de rigtige valg og skære ind til benet, er for mig, det suverænt vigtigste du skal mestre, når du arbejder med et studie.

På den anden side er det også simpelt at arbejde med studiet. Der er ikke noget før du putter noget ind det og det tvinger dig automatisk til at tænke over hvad du vil fortælle til omverden og hvordan.

Den instruktionsmetode jeg har udviklet ved at arbejde med studiet har givet mig et skarpt øje for overblik, lys, lyd, rum og psykologi som jeg bruger hver dag i mit arbejde som instruktør og som for mig, har vist sig at være et yderst værdifuldt redskab, ligegyldig hvilken type film jeg arbejder med.

Jeg elsker det faktum, at hvis man er præcis nok i sit sprog, er det et sted man kan få alt til at ske.

Rummet nærmest råber på at man skal forme det, give det et udtryk, farve det med lys, fylde det med følelser.

Jeg tror, der sker noget meget sandt i den virkelighed man kan skabe i et studie.

Studiet er et eminent værktøj til at fremkalde de helt præcise øjeblikke jeg har forestillet mig og drømt om hos de mennesker, jeg har inviteret derind.

For mig har det iscenesat dokumentariske altid givet meget stor mening og studiet er den perfekte byggeplads for dette.

Det er et åbent rum, hvor man kan eksperimentere med filmfortællingen.

Jeg kan godt lide at tænke på studiet som et krydsfelt mellem fiktion, dokumentar, performance og teater.

Et sted hvor virkeligheden bliver sat i ramme og tydeliggjort for beskueren.